Meksikansk Kanel Basilikum

33,00 DKK

Varenr.: 17518
Lagerstatus: På lager
stk.



Meksikansk Kanel-Basilikum 

(Ocimum basilicum cinnamon)


200 frø



Værd at vide:
Denne sjældne Basilikum specialitet bliver ca. 30 - 40 cm høj og udmærker sig ved en behagelig sød og aromatisk duft. De etårige planter har en buskagtig vækst, er meget stabil, udbytterig og har en frodig vækst. På grund af dens rød-violette blomster og dens lysende grønne blade er den også særdeles dekorativ.

Anvendelse:
Bladene egner sig til tomater, ost, pesto og som krydderi til purerede supper, gryderetter eller Ratatouille. Som tilbehør til middelhavsgrønsagerne squash eller aubergine er den også vidunderlig. De plukkede eller hakkede blade bør kun til allersidst tilsættes til maden. Kort før blomstringen besidder basilikummen den mest intensive og bedste aroma. En knibning af skudsspidserne forlænger høstperioden.

Oprindelse:
Hjemmehørende i Mexico, men også udbredt i andre tropiske lande.

Formering:
Strø frøene ud på fugtig krydderurtejord eller såjord, dæk dem let og hold en temperatur på 18° til 20° C for at bringe dem til spiring. Efter 10 til 12 dage viser de første plante sig. Der kan sås direkte i potter, altankasser eller på friland. Som varmekrævende plante spirer Kanel Basilikummen først fra en temperatur på 17° C. Derfor bør der ikke sås før fra sidst i maj på friland.

Placering / lys:
Kanel Basilikum elsker varme og har behov for en vindbeskyttet og solrig placering.

Gødning, vanding og pleje:
God krydderurtejord eller næringsstofrig jord sikre en kraftig og sund vækst. Jorden holdes jævnt fugtig og af og til gødes. For hele tiden at sikre ny vækst, er det bedst at skære et helt skud af fremfor alene at høste bladene.

Overvintring:
Planten er etårig og skal sås på ny hvert år.

Vigtige dyrkningstips:
De tropiske forhold kan vi normalt ikke efterligne her hos os. På trods af det er såning/formering let, hvis der tages hensyn til den grundlæggende dyrknings-/pasningsvejledning:
 
  • Hverken alm. havejord eller alm. potteplantejord egner sig til kulturen. Miks derfor selv krydderurternes voksemedie af henholdsvis 1/3 krukkeplantejord, lerholdig havejord og sand. En sådan blanding kan normalt også fås i faghandlen. 
  • Alle krydderurter har behov for et godt dræn tillige med der skal være hul i bunden af potten for at undgå, at rødderne rådner eller får skimmel.
  • Vand regelmæssigt, men jorden må ikke holdes våd. Der skal holdes god afstand mellem de enkelte planter så de får en ensartet mængde lys og/eller sol. Planterne lider, hvis jorden er for tør, for våd eller der er lysmangel.
  • Krydderurter, der skal vokse videre indendørs, bryder sig ikke om en tør radiatorvarme. Det er for alle tropiske planter den rene stressfaktor. Ideelt er en placering i en lys vindueskarm i køkkenet, et køligt kældervindue eller i en trappeopgang.