Afrikansk Blåregn

33,00 DKK

Varenr.: 13000
Lagerstatus: På lager
stk.

Afrikansk Blåregn 

(Bolusanthus speciosus)


15 frø


Værd at vide:
Det lille 2 til 4 meter høje løvfældende træ med dets fine oprette vækst er et af de smukkeste og mest slående blomstrende træer på det subtropiske Sydafrikas græssletter. Det er længelevende og den eneste art i denne planteslægt.

Den Afrikanske Blåregn er kendt i dens hjemland på grund af de smukke blomster. De mørkviolette sommerfugl-blomster viser sig om foråret i store hængende ranker. De glinsende grønne blade viser sig først senere. Hos os lader planten sig dyrke i krukker.

Oprindelse:
Hjemmehørende i Sydafrika.

Formering:
Såning / spiring af frøene er muligt hele året indendørs. Lad frøene ligge i blød i rumvarmt vand natten over. Efterfølgende sættes frøene i en dybde af 0,5 til 1 cm i fugtig såjord. Hold en afstand mellem frøene på 5 cm. Såjorden holdes jævnt fugtig (ikke våd) frem til begyndende spiring og såbakken stilles varmt. Efter 1 til 5 uger begynder spiringen.

Placering / lys:
Den Afrikanske Blåregn vokser bedst i fuld sol. Kun som ung plante har den behov for halvskyggede placeringer.

Gødning, vanding og pleje:
Som vækstmedie i en krukke egner sig normal enhedsjord der med fordel kan mikses med lidt groft sand. Jo varmere placering, desto mere vækstvillig er planten. Overbrus bladene lejlighedsvis. Vand regelmæssigt, men undgå vedvarende våd jord. Blåregnene tilføres krukkeplantegødning hver 3. uge.

Overvintring:
Som ungt træ skal den Afrikanske Blåregn beskyttes mod kulde. Ældre træer overlever meget lidt frost. Efter løvfald er en tør overvintringsplads ideelt. Vand i denne periode kun ganske lidt.

Vigtige dyrkningstips:
Brug ved såning ubetinget såjord eller kokosfibre da disse typer har en god luftgennemgang og har lavt eller intet indhold af næringsstoffer. Det valgte voksemedie skal holdes jævnt fugtigt under spiringen (ikke vådt). Dæk spiringskassen med lysgennemtrængeligt folie eller glas. For at undgå skimmel på dyrkningsmediet skal der hver 3. dag ske en kort udluftning ved fjernelse af spiringskassens folie- eller glasoverdækning. I de første 6 uger efter spiringen skal direkte sol begrænses. 5 - 8 uger efter spiring kan frøplanten forsigtigt prikles (omplantes). Pas på de nye rødder derved ikke beskadiges.