Rose of Jericho - 1 stk. XXL
Leveres i gaveæske

294,50 DKK

Varenr.: 60403
Lagerstatus: Normal levering
stk.

Rose of Jericho - XXL

(Anastatica hierochuntica)

 

1 stk. i gaveæske 

 

Billederne herover viser:

  • afhøstede og tørrede planter
  • levende planter
  • gaveæsken de leveres i
  • størrelsesforholdet på de tre størrelser, vi har i sortimentet.

 

Se også video af naturfænomenet (link nederst på siden).

 

 

Historien om Jomfru Maria’s rose og vejledning til bedst mulige resultat 

 

Den ægte “Rose of Jeriko” - hjemsted :

The real “Rose of Jericho” - Den ægte Rose of Jericho” - Maria’s Blomst - Genopstandelsesplanten.

Kært barn har mange navne og som navnet siger, ja, så er der altid liv i Rosen.

 

Med henvisning til kristne traditioner, så skulle Jomfru Maria - Jesus moder - på hendes rejse gennem ørkenen, fra Judea til Egypten, undervejs være blevet præsenteret for Rosens fantastiske egenskaber.

Jomfru Maria velsignede den plante hun så i ørkenen.

 

Siden da har mange kristne haft tradition for at have en sådan rose i hjemmet, som talisman for fertilitet og sundhed i familien, samt talisman for succes med dyrkning af afgrøder og anden foretagsomhed.

 

Til Jul og Påske er det for mange en utrolig gave at give såvel som at modtage.

 

I Europa har det gennem tiderne været tradition i mange kristne familier, at man gemte en fingerring i Rosen. Når Rosen så blev lagt i vand, ville ringen komme til syne - f.eks. for ens udkårne.


Den ægte “Rose of Jericho” - oprindelse og levevis:

De utrolige kvaliteter, som den ægte “Rose of Jericho” besidder, skyldes dens tilpasningsevne til vilkårene på dens naturlige voksested i den tørre Judea-ørken. Her gror den naturligt nær Dødehavet, der ligger langt under havets overflade, faktisk det laveste punkt på Jordkloden. Judea-ørkenen kendetegnes bland ved en utrolig lav årlig nedbørsmængde. Den årlige nedbørsmængde højest 50 millimeter, hvis der overhovedet falder noget. Det vel at mærke med brændende sol stort set hver dag året rundt.

 

Planten har en etårig livscyklus. Moderplante, den gamle/døde plante vil, når der er tilstrækkelig nok fugt i jorden/sandet, åbne sig og smide en del af sine frø.

 

Frøene spirer ved tilstrækkelig fugtighed i jorden. De tokimbladede planter/frø spirer ret let og mangfoldigt. Efterfølgende tørke, sandstorm, manglende nedbør og/eller dårlige jordbundsforhold kan/vil tage livet af mange af de nye fremspirede frøplanter.

 

De der overlevende, vokser relativt hurtigt ligesom de relativt hurtigt begynder blomstringen. Blomsterne bestøves ved hjælp af insekter. Blomsterne sidder dybt på stænglen og beskyttet af bladene (se billede).

 

Da planten har en etårig livscyklus, vil den på et tidspunk dø hen. Når dette sker, folder de tørre grene sig sammen. Planten beskytter herved samtidigt frøene mod uvejr, fugle o.s.v. Den afgroede planten vil blive stående på det oprindelige fremspirings-/voksested i mange år.

 

Af vind og vejr (f.eks. ørkenstorme) kan den dog også blivet revet op - med eller uden rod. Sker dette vil den kunne blive blæst langt omkring i ørkenen. Kommer der efterfølgende regn eller på anden måde vand, der hvor den lander, vil den også her åbne sig og kaste lidt af dens frø fra sig. De vil så igen kunne spire og vokse sig store, hvis jordbundsforholdene er passende på den nye lokation. På denne måde sikre planten sig overlevelse.      

 

Da den ægte “Rose of Jericho”, eller som den også hedder på latin Anastatica hierochuntica, kun vil åbne sig og kaste sine frø, når der er tilstrækkelig fugtighed i ørkenen, vil den i mange år have springsdygtige frø.

 

Den tørre plante ruller sig så at sige sammen for at beskytte sine frø. Rosen spreder kun få frø af gangen, på grund af usikkerhed om der er den fornødne fugtighed tilstede til sikring af, at frøene kan gennemføre en sikker spiring. Denne proces kan moderplanten gennemføre i mere end 20 år og dermed over lang tid sikre artens overlevelse.

 

Det er også denne proces som Rosen gennemfører - ved korrekt behandling - hjemme hos dig.

 

Mange af de Roser, vi leverer, har stadig spiringsdygtige frø når de ankommer til dig. Med lidt held kan du måske bringe nogle af frøene til spiring. Et spændende projekt selv om det er meget svært og måske ikke vil lykkes.   

 

De ægte “Rose of Jericho” vi forhandler indsamles ikke i naturen, men dyrkes på en lille farm i Judea-ørkenen. Se billede nedenfor fra farmen, af en levende, grøn og fuldt udvokset plante i blomstring.

Bemærk blomsternes placering - utroligt !

 

Den ægte “Rose of Jericho” - den evige plante - genoplivning:

Fyld en passende skål med vand - gerne håndvarmt vand - og neddyp den tørre og indskrumpne plante i vandet. Den synes død før neddypningen i vandet, men efter relativt kort tid - 4 til 6 timer vil den begynde at åbne sig. Dens grene vil brede sig ud, lige som når en knyttet hånd åbnes og fingrene rettes ud.

 

Akkurat som var den blevet levende igen. Dette utrolige naturfænomen kan du opleve hjemme hos dig og lige for øjenene af dig og din familie/venner. En fantastisk oplevelse.

 

Efter dette tages Rosen op af vandet - senest efter 2 dage - og lægges derefter på f.eks. en tallerken eller et fad, hvor den så skal have lov til at tørre helt op igen. Undervejs vil man kunne se at rosens grene folder sig sammen - på samme vis som når man knytter en hånd. 

Denne handling kan gentages i mere end 20 år. Et fantastisk naturvidunder.

 

Video af Niel Bromhall (engelsk tekst) - eksternt link til YouTube: