Kaktus - Andesbjergenes gamle mand

33,50 DKK

Varenr.: 19417
Lagerstatus: På lager
stk.



Kaktus - Andesbjergenes gamel mand 

(Oreocereus celsianus)


40 frø



Kaktussernes vidunderlige verden består udelukkende af sukkulenter i mange usædvanlige former og synlig blomstermangfoldighed. Gennem deres legendariske beskedenhed er de overlevelseskunstnere i enhver vindueskarm. Spiringen lykkes let og hurtigt (5 dage til 5 uger).

Værd at vide:
Den lille til mellemstore (1,5 meter) høje, men langsomt voksende kaktus tåler problemløst store udsving i  temperaturen. 

Navnet “Oreocereus” betyder bjergkaktus og det er sammensat  af “cerus” = kaktus og det græske ord “oros” = bjerg.

Oprindelse:
Den stammer fra de Bolivianske og Nordargentinske Andesbjerge.

Formering:
Såning/spiring er muligt indendørs hele året. Bland sigtet såjord med ca. 25% fint sand (bedst med kvartssand). For at frøene ikke skal falde ned gennem jorden må denne ikke være for grov. Fugt jorden med en vandforstøver (regnvand) og strø herefter frøene jævnt fordelt ud over såjorden. Alle kaktus er let spirende og skal derfor ikke dækkes. Afgørende er tilstrækkelig varme (16º til 25º C) og en høj luftfugtighed. Derfor skal hver såbakke/-skål dækkes med folie/glas og hver 2. til 3. dag skal folien/glasset fjernes i 2 timer for at få en god beluftning. 

Jord:
Efter et år er det muligt at omplante kaktussen til den i handlen forekommende kaktusjord. 

Placering / lys:
Kaktussen kan lide solrige pladser. Der vil den med dens tykke og hvide hårpragt også komme godt til sin ret.

Gødning, vanding og pleje:
Der skal kun vandes når vækstmediet er udtørret. Unge planer skal generelt holdes lidt fugtigere end ældre planter. Ideelt vandningsvand er regnvand eller afkalket vand. Overskydende vand i underskålen hældes ud for at undgå vedvarende våd jord og at rødderne rådner. 

Tip: På en tør eller varm placering overbruses planten fra oven med en forstøver hver 14. dag.

Blomstringstiden ligge i sommermånederne. Der udvikles lyserøde, ca. 7 cm lange blomster. I gennem blomstringsfasen skal der ikke gødes. Fra marts til slut juni tildeles den regelmæssigt, hver 3. uge, flydende kaktusgødning. Husk jorden skal være fugtig før gødningsvandet tilføres, for at undgå en afsvidning af rødderne.

Overvintring:
Som bjergkaktus bryder den sig ikke om opvarmede rum på over 10º C. Ideelt er et lyst kælderrum, kølig trappeopgang, uopvarmet soveværelse eller afhængig af alder en beskyttet plads i det fri.